Betydningen af ​​LNG for EU's forsyningssikkerhed

EU er verdens største importør af naturgas. Derfor er diversificering af forsyningskilderne vigtig for både energisikkerhed og konkurrenceevne.

Liquefied Natural Gas (LNG) er naturgas, hovedsagelig metan, omdannet til flydende form til opbevaring eller transport.

Flydendegørelsesprocessen involverer afkøling af gassen til omkring -162 grad og fjernelse af visse urenheder såsom støv og kuldioxid. Som væske har LNG omkring 600 gange mindre volumen end en gas ved standard atmosfærisk tryk, hvilket hjælper den med at rejse lange afstande uden behov for rørledninger, normalt i specialdesignede skibe eller tankvogne.

Når LNG når sin endelige destination, genforgasses den og distribueres gennem naturgasnettet, ligesom naturgas fra rørledninger. LNG bruges også i stigende grad som et alternativt brændstof til skibe og lastbiler.

Betydningen af ​​LNG for EU's forsyningssikkerhed

At sikre, at alle EU-lande har adgang til LNG-markedet er et centralt mål for EU's energiunionsstrategi. LNG hjælper med at diversificere gasforsyningen og forbedre energisikkerheden i EU. I dag er europæiske lande med LNG-importterminaler og LNG-markeder langt mere modstandsdygtige over for mulige forsyningsafbrydelser end lande, der er afhængige af en enkelt gasleverandør.

LNG-laster er tilgængelige fra en lang række forskellige leverandører rundt om i verden, og det globale LNG-marked boomer med indtoget af nye leverandører som USA, Rusland og Australien.

I 2021 vil 13 EU-lande importere i alt 80 milliarder kubikmeter (bcm, gasækvivalent) LNG, et fald på 4 procent fra året før. I 2021 vil LNG-importen udgøre 20 procent af den samlede gasimport uden for EU. EU's største LNG-importører er Spanien (21,3 bcm), Frankrig (18,3 bcm), Italien (9,3 bcm), Holland (8,7 bcm) og Belgien (6,5 cm).

forbrug og efterspørgsel

Naturgas står i dag for omkring en fjerdedel af EU's samlede energiforbrug. Omkring 26 procent af denne naturgas bruges i elproduktionsindustrien (inklusive kraftvarmeværker) og omkring 23 procent i industrien. Det meste af resten bruges i bolig- og serviceerhverv, hovedsageligt til opvarmning af bygninger.

Gasefterspørgslen i EU er omkring 400 milliarder kubikmeter (bcm) og forventes at forblive relativt stabil i løbet af de næste par år under de nuværende politikker. Den indenlandske gasproduktion forventes at falde, hvilket kan få indflydelse på gasimporten.

Samtidig kan politikker, der sigter mod at fremme opnåelsen af ​​energi- og klimamål for 2030, såsom øget energieffektivitet inden for opvarmning og industri, føre til et fald i det samlede gasforbrug i hele EU.

produktion og import

I øjeblikket dækkes omkring 10 procent af EU's naturgasbehov af indenlandsk produktion. Tal for 2021 viser, at bortset fra LNG-kilder vil resten hovedsageligt blive importeret fra Rusland (41 procent), Norge (24 procent) og Algeriet (11 procent).

Andelen af ​​LNG har stabiliseret sig i de seneste år og tegner sig for omkring 20 procent af importen i 2021, hvor hovedparten kommer fra USA (28 procent), efterfulgt af Qatar og Rusland (begge omkring 20 procent), Nigeria (14 procent) og Algeriet (11 procent).

Qatar is currently by far the world's largest supplier of LNG at around 170 bcm per year. Other large (>20 bcm) leverandører omfatter Australien, USA, Nigeria, Malaysia, Rusland og Indonesien. Med nye fabrikker i USA og Australien klar til at komme online i de næste par år, vil der være en yderligere stigning i global LNG.

infrastruktur

EU's samlede LNG-importkapacitet er enorm (ca. 157 milliarder kubikmeter om året i form af genforgasning) - nok til at dække omkring 40 procent af det samlede nuværende gasbehov. Men i Sydøsteuropa, Central- og Østeuropa og Østersøregionen er mange lande med mindre adgang til LNG og/eller stor afhængighed af en enkelt gasleverandør blevet hårdest ramt af forsyningskrisen. Det er vigtigt at sikre, at disse lande har adgang til regionale gasknudepunkter med flere forsyningskilder, herunder LNG.

Ifølge EU's liste over genstande af fælles interesse (PCI'er) indeholder LNG-strategien en liste over kritiske infrastrukturprojekter, som er afgørende for at sikre, at alle EU-lande kan drage fordel af LNG.

For enhver ny infrastruktur er kommerciel levedygtighed meget vigtig. For LNG-terminaler kan deres udnyttelse på tværs af regionen eller muligheden for lavere omkostninger og mere fleksible teknologier, såsom flydende lager- og genforgasningsenheder (FSRU'er), i høj grad forbedre deres levedygtighed.

LNG-terminaler bør ligesom anden energiinfrastruktur finansieres gennem slutbrugertakster (investeringen betales af alle gasforbrugere som en del af deres månedlige gasregninger); En række virksomheder forpligter sig til gengæld for slutbrugsrettigheder gennem langsigtede kapacitetsreservationer). Men selv med en sund business case, kan finansiering stadig være en udfordring i nogle tilfælde.

For projekter, der er særligt vigtige for forsyningssikkerheden, kan EU-midler, såsom European Connectivity Fund, være med til at udfylde finansieringsmanglen. EIB-lån og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) kan være andre kilder til langsigtet finansiering.